Børneyoga Temadage

Opfølgnings-temadage for Børneyogalærere

Disse temadage henvender sig bl. a. til: tidligere deltagere på Hjertebarn-uddannelsen, eller anden Børneyoga-uddannelse eller kursus. Det er inspirationskurser, især for dig der allerede underviser børn i yoga. Kurserne handler derfor ikke primært om de grundlæggende ting i Børneyoga, men fordyber sig i bestemte temaer. Man kan tage en eller flere temadage.

Børn i dag har travlt. De får utrolig mange input og stimuleres konstant. Børneyoga og BørneMindfulness giver børnene mulighed for at finde større ro, fokus og glæde i en hektisk hverdag. Yoga har en meget specifik tilgang til krop og sind der udvikler det hele barn. Kropsbevidsthed, styrke og smidighed øges, og børnene får redskaber til selv at finde ro. Men yoga er utrolig alsidigt og sprog, kognitive evner, sociale kompetencer, og personligt værd styrkes også gennem yoga. Mindfulness for børn giver ro, stilhed, nærvær, koncentration og på et dybere plan - ærlighed og mod til at leve fra hjertet. Når man underviser børn er det vigtigt løbende at hente ny inspiration, for at blive ved at holde gejsten oppe hos både sig selv og børnene, derfor har vi lavet disse tre temadage.

Underviser Sisse Siegumfeldt er exam. Yogalærer, Børneyogalærer og Mindfulness-instruktør. Hun har undervist i Børneyoga siden 2005 - formentlig som den første herhjemme. Hun har undervist tusindvis af børn i yoga og mindfulness og hundredevis af skolelærere og pædagoger i BørneYoga og har desuden udgivet DVD'en "BørneYoga og de 5 sanser" og bogen "Yoga for børn - og dere voksne" (Gyldendal). Hendes tilgang til yoga er udogmatisk og lægger vægt på at alle kan dyrke yoga og mindfulness. Yoga og Mindfulness tilbyder fantastiske teknikker der virker stress-reducerende på krop og sind, her og nu, uanset den oprindelige spirituelle baggrund.

18. januar 2019: Partneryoga og gruppeøvelser for skolebørn

Acro-yoga er en fantastisk måde at udvikle børns balance, styrke, samarbejde, sociale kompetencer, ansvarsfølelse og mod. Det kræver klar kommunikation og grænsesætning at arbejde så tæt sammen - og så er det sjovt. Vi kommer også omkring en masse massage og sanseøvelser som man laver to og to. Vi gennemgår partner- og gruppeøvelser for skolebørn 6-14 år og giver den gas. Forbered dig på en fysisk aktiv dag som også kommer dybt ind i hjertet 🙂

22. februar 2019: Mere mindfulness 

Arbejdet med at mærke sig selv er helt centralt i yoga og børn er så dejlig nemme at arbejde med. Måden vi formidler mindfulness er meget alsidig, og jeg bruger ofte børnemindfulness sammen med voksne og omvendt. På dette kursus leger vi med hjertet og sanserne og kigger vi på de mange måder vi kan lave mindfulness med børn i alle aldre (ca. 3-14 år).

10. maj 2019: Barn/Forælder Yoga

Barn / Forælder  yoga eller Familieyoga er en skøn måde for forældre og børn at dyrke nærvær, bevægelse, fordybelse og stilhed sammen. Man kan lave forløb med Barn/Forælder yoga eller enkeltstående workshops. Vi vil behandle aldersgrupper fra 3-12 år, og lave partneryoga, lege der egner sig til børn og forældre sammen, afspændinger og ritualer, der både tilgodeser barnet og den voksne. Vil vil snakke om programlægning, at holde roen, og udfordinger og glæder ved at undervise børn og forældre sammen.

Hvert kursus inkluderer:

-Manual

-Lydfiler med Mindfulness og afspænding for børn

-Børneyoga-DVD´en "BørneYoga og de 5 Sanser" som download

-Lukket Facebook-gruppe med kollegial sparring

-Diplom

PRIS

1200,- per person

TIDER

Kl. 8.30 - 15.30 i Blå himmel Yoga, Strandboulevarden 75, 2100 Kbh. Ø.

TILMELDING

KUN INSTITUTIONER:

Hvis institutionen har et kreditkort/dankort kan I betale på knappen på Blå himmel Yoga. Hvis ikke:

EAN-fakturering: Send venligst en mail med:

1. Kursusnavn og dato,

2. Deltagers navn og email 

3. Institutionens navn, adresse og EAN-nr.

4. Administrators navn og email, altså den person der skal godkende e-fakturaen (I Kbh. kommune: også brugerID, for eksempel NN99 eller POGR)

Email al info til sisse@sisseyoga.dk Vores webshop understøtter ikke automatisk EAN, så du skal sende en mail. Tilmeldingen er bindende.

 

KUN FOR PRIVATPERSONER / UDEN EAN NR:

Gå til BLÅ HIMMEL YOGA hvor vi modtager kreditkortbetaling.

Har du yderligere spørgsmål eller er du i tvivl om kurset er for dig, så tøv ikke med at skrive til os på sisse@sisseyoga.dk

Fra en deltager på Hjertebarn-uddannelsen:

“Det var fantastisk, lærerigt, hyggeligt og dejligt at være og lære sammen med og af dig, Sisse. Du er så inspirerende og dedikeret til yogaverdenen, og jeg har fået mere og lært mere end jeg turde håbe på. Jeg har fået tro på at historiefortælling og yoga er fantastiske sammen med de skønne børn jeg omgiver mig med til dagligt. Skønt at være med til at skabe ro og fordybelse hos børnene i deres travle hverdag.”